Egypten vittigheder

De kaldes mor-jokes.

En af verdens ældste vittigheder blev fundet i den gamle egyptiske historiebog kendt som Westcar Papyrus

Det går:

# “Hvordan underholder du en farao, der keder dig?

# “Du sejler en bådladning af unge kvinder kun klædt i fiskenet ned ad Nilen og opfordrer faraoen til at tage en fisk.”

Jeg troede, jeg havde det sjovt, men jeg var i denile hele tiden.

…fordi de alle er i *da nilen.*

Fordi A’frican elsker dig.

en Giza

Denial River

Mens de er der kommer viceværten og tager fat i tyren og siger

“undskyld jeg skal tage apis”.

Turisterne er chokerede, så de spørger “på tyren”?!

“Cairo”-praktikere

En mand tager en tur til Egypten og vil leje en bil. Han går til forhandleren og spørger dem, hvilke biler de har. Forhandleren siger “Åh, vi løb tør for biler, men vi har kameler.”

“En kamel?” spørger manden. “Hvorfor skulle jeg tage en kamel?”

“Nå,” forklarer billejeren, “de er lige så hurtige som en bil, billigere at vedligeholde, og de er uddannet meget godt. Du siger bare ‘Woah’ for at få det til at gå fremad og ‘Aishee’ for at få det til at stoppe.”

“Okay, jeg prøver en kamel.”

Manden rider på kamelen, og han vil se, hvor hurtigt det går. Han bliver ved med at råbe “Woah, woah, woah!”

Til sidst går kamelen hurtigere, end manden kan klare, og så bemærker han, at jorden foran ham er ved at blive til en klippe.

Kamelen er på vej, og manden prøver desperat at huske ordet for at få det til at stoppe. “Ayaaa, Ashaaa, Allie!” Han råber til kamelen. “Åh vent, Aishee!”

Kamelen stopper, med tæerne knap på klippen, lige i tide. Manden kigger over kamelen, ned ad klippen og lettet gnider han sveden fra panden og siger “Woah.”

At gøre konen til en mumie.

De brugte Farao-støn

Mens man kigger på pyramiderne, kalder en lokal købmand på dem. Han tilbyder manden 100 kameler i bytte for sin kone. Manden tager et par minutter, men afslår i sidste ende tilbuddet, og de to går videre. Lidt senere spørger mandens kone ham: “Hvad tog dig så lang tid at sige nej?”. Manden svarer: “Jeg prøvede at tænke på en måde at bringe 100 kameler hjem på!”

Det blev så slemt, at jeg måtte besøge en kairopraktor

En ny bus.

Og hvis du er uenig, er du i Nilen.

Så mike Tyson er på ferie i Egypten. Han har det fantastisk, men begynder langsomt at løbe tør for ting at lave. Der går et par dage, og han bliver endda træt af at stirre på pyramiderne. Han leder efter noget at lave! Han går til sin lokale markedsplads. Der finder han en bog om gamle egyptiske hieroglyffer og et sysæt. Han tænker for sig selv,

“Thith vil virke!”

Han er på sit hotelværelse og syr væk og læser til hieroglyfbog. Han kommer til bogens sidste side og ser, at det sidste symbol er ridset ud af bogen! I netop det øjeblik af mild frustration stikker han ved et uheld sig selv med nålen. han råber,

“Ouchie! Jeg laver bare en thymbol!”

Denne vittighed kom til mig kl. 03.00 i en drøm tak.

De flokkes som en egypter.

Jeg mener, alle deres fædre endte med at blive til mumier.

De går videre til finalen mod Tunesien.

Min læge sagde, at jeg skulle se en anden kairotraktor.

Fordi de er så fulde af mumier

(Som fortalt af “Jackie chan”, mens jeg lavede min frokost på hibachi-grillen)

De foretrækker mumier.

De var for tunge til at stjæle og anbringes på et britisk museum.

Egypten 8, Etiopien gjorde ikke.

En tuden ualmindelig!

Et køretøj kører forbi og bipper med sit horn. “Coo yah!” siger han. “Det er en tudebil, mon!”

Til Kairo-praktoren

Fordi de er for store til at transportere til britiske museer

De bor alle i de-Nilen

En krokodille ser denne dreng og svømmer langsomt hen til drengen. Drengen opdager krokodillen for sent og prøver at stikke af. Han snubler over en rod og falder. Krokodillen sluger ham og forsøger at fortære ham fuldstændigt. Da drengen er næsten helt inde i krokodillen med kun hovedet der stikker ud, kører en rig europæisk turist på en turistbus forbi dette syn, ryster på hovedet og siger: “De har knap nok penge til mad og basale ting, og så køber de stadig Lacoste-soveposer”.

Kong Tootin’ramen

Han fortrød det, han var meget i denile

en kairo-praktor!

Unge

Han er åbenbart født i De Nile.

Tingene var forfærdelige. Farao ville ikke engang tale til ham. Resten af ​​israelitterne var sure på ham og gjorde tilsynsmændene endnu mere irritable end normalt osv. Han var lige ved at give op.

Pludselig talte en buldrende, klangfuld stemme fra oven:

“Du, Moses, pas på mig! Jeg har gode nyheder og dårlige nyheder.”

Moses var forskudt. Stemmen fortsatte:

“Du, Moses, vil føre Israels folk fra trældom. Hvis Farao nægter at frigive dine bånd, vil jeg slå Ægypten med en regn af frøer.”

“Du, Moses, vil føre Israels folk til det forjættede land. Hvis Farao spærrer din vej, vil jeg slå Egypten med en græshoppeplag.”

“Du, Moses, vil føre Israels folk til frihed og sikkerhed. Hvis Faraos hær forfølger dig, vil jeg dele Det Røde Havs vand for at åbne din vej til det forjættede land.”

Moses var chokeret. Han stammede: “Det er… det er fantastisk. Jeg kan ikke tro det! — Men hvad er de dårlige nyheder?”

“Du, Moses, skal skrive miljøkonsekvensredegørelsen.”

… fordi de er i en dyb tilstand af benægtelse.

Det var da far blev mors

‘Hun var ret irriteret, men de havde tjent hende godt i mange år, så da en af ​​hendes præster kom, gav hun ham mulighed for at forklare sig.

‘”Åh, store Bastet, vis venligst barmhjertighed med os, dine ydmyge tjenere! En fremmed med en fremmed gud er kommet og stiller krav til Farao, og da han nægtede, forvandlede den fremmede floden til blod! Uden vand at drikke har vi været i kaos!”

‘Bastet overvejede dette og besluttede, at floder, der blev til blod, var en ret anstændig undskyldning, alt taget i betragtning, og tilgav hendes præster deres sene.

‘Den næste dag vendte Bastet tilbage til hendes tempel og forventede, at alt var normalt igen. Men endnu en gang var offeret ikke forberedt. Pludselig sprang dørene op, og hendes præster strømmede ind og så pjuskede og patetiske ud.

“Åh, store Bastet! Vær venlig, vis barmhjertighed over os, dine ydmyge tjenere! Den fremmede fra i går er her stadig, og Farao afviser ham stadig. Denne gang, da han kaldte på sin gud, dalede en plage af frøer ned over os! De er overalt! Du kan ikke tage to skridt uden at knuse et under dine fødder! De æder os hele tiden på din måde, og det tog os hele tiden at forberede dig! ofre!”

“Bastet var, forståeligt nok, irriteret, men da hun kiggede ud af sin tinding, fandt hun ud af, at gaderne var dækket af frøer, så hun tilgav deres forsinkelser, fortærede sit offer og gik rundt i sin dag og forventede, at nu hvor dette sludder var gjort, kunne tingene blive normal igen.

‘Men det gjorde de ikke. Dagen efter kom hendes præster for sent, fordi de var dækket af lus, og dagen efter klagede de over angreb fra vilde dyr. Hver dag havde de en ny kilde til lidelse, hvad enten det var bylder eller syge husdyr eller frygteligt vejr.

‘Endelig en dag kom Bastet for at finde sit tempel øde. Hun ventede og ventede og ventede i timevis. Til sidst trådte en af ​​hendes præster ind, jamrede fortvivlet og kravlede på jorden.

‘”Hvad nu?” spurgte Bastet.

“Vores børn! Store Bastet! Hvert førstefødte barn er dødt! Intet hjem er blevet efterladt uberørt, alle dine tjenere har mistet nogen i deres liv.”

“Sig mig nu mit barn, hvad har du lært af denne fortælling?”

Den unge killing overvejede lidt, inden den svarede.

“Hvis du lader dit menneske tjene dig sent en gang, vil de aldrig give dig mad igen?”

‘Nøjagtig!’

Stakkels barn skal have den underligste tur.

De forsøgte at få mig involveret i et pyramidespil.

(Kredit til min kone for denne)

De støder på en pyramide og indeni den er en mumie. Desværre kan de ikke afgøre, hvem mumien er. De kommer i kontakt med NKVD, som ankommer et par timer senere i form af tre store mænd, der bærer dokumentmapper. NKVD-guonerne går ind i pyramiden. Efter et par timer kommer de ud.

“Mumien er Amenhotep XIII” siger en af ​​NKVD-fjolerne.

“Hvordan fandt du ud af det?” spørger en af ​​arkæologerne.

“Han indrømmede det”, svarer NKVD-guonen.

Jeg er i denile.

Det viste sig at være et pyramidespil

Han havde et brud, og nu er han i benægtelse

De havde nogle virkelig mærkelige varer til salg. Helt ærligt, det hele var bare en lille basar.

Han var i de-Nilen.

Når de ankommer til pyramiden, får de straks besked på at forlade stedet, da stedet allerede er udgravet. Vennerne, der ikke er villige til at indrømme, leder efter en anden vej ind og finder en indgang, der aldrig før er blevet brugt.

Det er gennem denne indgang, at de finder en hemmelig gang, en gang, der først er lavet til at ligne en blindgyde, men som virkelig er en tur i gangen. De begiver sig rundt i dette sving og ind i et fantastisk rum.

I dette rum er der fakler. Et skilt lige inde i lokalet advarer “Den, der tænder dette, skal brænde ihjel.” (I egyptiske hieroglyffer selvfølgelig) Den første ven tager en fakkel og tænder enden. Vennerne vover sig gennem rummet til en anden.

I dette andet rum er en lille sø med en lille kano med plads til tre. I kanoen er en pagaj, hvor der står: “Den, der bruger denne, skal dø en vandig død.” Den anden ven tager denne pagaj og bruger den til at guide dem tre til den anden side af søen og gennem en tredje og sidste dør.

I dette sidste rum er et stort atrium, fyldt med dynger på dynger af gyldne artefakter og juveler. De tre venner skynder sig ind og kommer til en gylden sarkofag. Den tredje ven ser på den og ser, at den har advarslen “Den første mand, der rører ved denne skat, skal dø en yderst forfærdelig død” på dens yderside. Den tredje ven, der giver beskeden ligeglad, fortsætter med at samle så meget guld som han kan. Hans venner følger hurtigt trop.

Mange måneder senere, efter at vennerne var vendt hjem med deres bytte og brugte det til at leve lukrative liv, modtog den tredje ven bekymrende nyheder. Den første ven havde sovet, da hans palæ var brændt og brændt ned til grunden og dræbt ham. Han husker advarslen og ringer til den anden ven, men de griner begge af det.

En måned senere ser den tredje ven nyhederne, da der kommer en spændende historie. Det er hans anden ven, som havde været ude på sin yacht. Båden var uforklarligt kæntret og dræbt ham. Den tredje ven så dette og blev frygtelig bange.

Forudsat at han havde en måned tilbage, før hvilken rædsel der ville ramme ham, solgte den tredje ven mange af sine ejendele for at få råd til den mest sikre underjordiske bunker. Han brugte derefter sin resterende formue til at købe et utroligt højteknologisk sikkerhedssystem, kameraer overalt og mere end 30 bevæbnede vagter udstationeret ved indgangen.

Den tredje ven tilbragte en måned i bunkeren.

Der gik 30 dage, og natten var ved at falde på, da den tredje ven kiggede på sikkerhedskameraerne. Uden for bunkeren, ved indgangen, var en tom flade land, undtagen en genstand. Alle sikkerhedsvagter var på mystisk vis væk, og lige i rammen var silhuetten af ​​en sarkofag. Den tredje ven gik i panik.

Han skyndte sig hen til døren og skubbede alle slags møbler foran den. Et køleskab, en bogreol, hans seng, et skrivebord. Men da han først havde placeret den sidste barrikade, var et stort hamrende spil til døren. Ser man på sikkerhedsoptagelser, var sarkofagen begyndt at flyde og brugte sig selv som en slagram. Til den tredje vens rædsel begyndte døren at knække.

Med et voldsomt boom blev døren og alle møbler sprængt væk. Den tredje ven skreg, da sarkofagen flød i døren. Han løb gennem bunkeren, forfulgt af sarkofagen. Vennen sprang ind på badeværelset og låste døren bag sig. Der sad han på toilettet og græd.

BOOM Sarkofagen var der og brød igennem badeværelsesdøren. Den tredje ven gik i panik og løb hen til håndvasken, mens sarkofagen gik fremad. Vennen hentede en flaske shampoo og gennem den. Sarkofagen blev ved med at komme. Han smed en dåse barbercreme. Sarkofagen var inden for 10 fod fra ham nu. Han kastede en tube tandpasta. Sarkofagen var inden for en armslængde. Vennen gjorde et sidste forsøg, han rakte ind i skabet, greb en plastikflaske, fyldt med en grøn væske og smed den. Sarkofagen faldt til jorden og blev til støv.

Manden undrede sig over dette. Da han ledte efter det sidste, han havde smidt, tog han det op og tænkte: “Alt, jeg skulle gøre, var at tage noget NyQuil, og kisten ville stoppe.”

Ja, han er en rigtig barkeolog!

Ved hjælp af meget avancerede MR-scanninger kunne de konstatere, at han led af en alvorlig mave-tarmlidelse. Han var åbenbart laktoseintolerant. Så det viser sig, at jeg og den egyptiske knægt havde en tude til fælles

De var kun mellemhøje, mellem Pyrahighs og Pyralows.

Ed dit: Tak for guldet, venlig fremmed!

Pyramidespil.

Nasser ville vide alderen på en gammel statue, der for nylig var blevet udgravet. Han gik op til sine KGB-rådgivere og spurgte, om deres teknikere kunne hjælpe. Blot et par timer senere fortalte en af ​​KGB-mændene Nasser “Statuen er lige omkring 5.000 år gammel.” Nasser var meget imponeret og spurgte “Hvordan fandt I russere ud af det? Mine bedste arkæologer var forbløffede over den!” Russeren fortalte Nasser: “Han tilstod.”

Han var i Nilen

Den første går til en familie i Egypten, som kalder ham Ahmal.

Den anden går til en familie i Spanien, som kalder ham Juan.

År senere sender Juan et billede af sig selv til sin fødende mor.

Begejstret over at modtage billedet fortæller hun sin mand, at hun ville ønske, at hun også havde et billede af Ahmal.

Hendes mand svarer: “De er tvillinger! Hvis du har set Juan, har du set Ahmal.”

Aldre med omsorgssvigt og plyndring har fået en af ​​dem til at falde i fuldstændig forfald. Den anden er i Egypten.

Mens de var på vejen, stødte de på et rødt lys ved vejkryds, som chaufføren ikke stoppede for. Turisten sagde “Hvorfor stoppede du ikke?”, hvortil chaufføren svarede “Slap af, jeg er en professionel, og jeg ved, hvad jeg laver”. Det samme skete igen, turisten stillede det samme spørgsmål og chaufføren svarede med samme svar. Ved det tredje lyskryds var det grønt. Chaufføren bremsede byen til næsten at stoppe bilen, hvortil turisten undrede sig og sagde “Hvorfor stoppede du ved grønt lyskryds?” hvortil chaufføren sagde “Fordi der måske er en anden professionel chauffør, der krydser vejen”

Arkæologerne kunne ikke fastslå dens oprindelse. Så tilbød en sovjetisk rådgiver sin hjælp. Mumien blev leveret til den sovjetiske ambassade. Efter to timer dukkede den sovjetiske rådgiver op og sagde: “Hans navn var Amenkhotep 23 rd.”

“Hvordan fandt du ud af det?”

“Han tilstod,” sagde rådgiveren.

Der boede engang en amerikansk motorcyklist ved navn Rick. Nu elskede Rick at køre på sin motorcykel, men var træt af at køre op og ned ad de samme veje, dag efter dag.

En morgen vågnede han og besluttede sig for at rejse verden rundt. Så han sparede nogle penge op, satte sig på et fly sammen med sin trofaste Harley og begav sig ud for at udforske kloden.

I de næste par uger brugte Rick sine dage på at ride til og gennem nogle af de mest populære europæiske byer som Paris, London og Rom.

Efter at have set alt, hvad Europa havde at byde på, gik han videre for at udforske resten af ​​verden.

I løbet af de næste par måneder red han gennem de afrikanske savanner, ørkenerne i Egypten, og nåede endda toppen af ​​Mount Everest.

Han havde sit livs tid, indtil han nåede en lille by i Kina.

Uventet og ud af ingenting krydsede en smuk kinesisk jomfru hans vej, hvilket fik ham til at flyve af sted og styrte med sin motorcykel.

Under undskyldning tilbød pigen Rick at betale for reparationerne og et sted at bo, mens de fikserede hans cykel.

“Mit navn er Yu! Det er en ære at møde dig!” den smukke jomfru præsenterede sig for Rick.

Det viste sig, at hun var datter af en rig dommer, så han overnattede i et lille palads i centrum af byen.

Men på grund af knapheden på motorcykeldele måtte Rick tilbringe flere dage i paladset i nærværelse af Yu.

I løbet af de næste par dage kunne hun lide ham og hans mærkelige amerikanske måder. Som forventet kunne Rick også lide hende.

De to blev hurtigt uadskillelige, men Yus far godkendte det ikke, for Rick var en outsider.

Da motorcyklen endelig var oppe at køre, var Rick blevet vildt forelsket i Yu og nægtede at tage afsted.

Yu bad sin far om at lade ham blive, men i stedet fik dommeren Rick forvist fra byen. Han advarede ham, hvis han nogensinde kom tilbage, ville han få ham halshugget.

Rick var knust, han havde ingen motivation til at fortsætte på resten af ​​sin rejse. Det virkede, som om der ikke var noget tilbage til ham i verden, hvis han ikke havde sin elskede kinesiske jomfru.

Så han gjorde det eneste, enhver anden fornuftig fyr ville gøre….

*Rick rullede* tilbage til byen skrigende,

*”Jeg vil aldrig give Yu op!”*

…i Egypten. Jeg gik på et smukt universitet i hovedstaden og havde en vidunderlig tid.

En dag havde jeg en ret vigtig test at tage, og jeg blev alt for sent oppe og proppede til den. Jeg sov frygteligt og vågnede med et knæk i nakken og smerter i hele ryggen og skuldrene.

Under testen blev jeg ved med at strække og skifte, og prøvede at blive komfortabel. Professoren, der overvågede testen, bemærkede det og kom hen mod mig. Jeg var bange for, at han kunne tro, at jeg forsøgte at snyde ved at lade som om, jeg strækkede mig for at se mig omkring på andre elevers prøver.

I stedet, da han kom hen til mig, tog han fat i begge sider af mit hoved og begyndte at vride og ryste min hals i alle retninger. Jeg troede, han prøvede at dræbe mig, men så slap han, og jeg indså, at al smerten var væk.

Efter testen kom jeg hen til hans skrivebord og spurgte forbløffet: “Hey, hvordan gjorde du det??”

“Nå,” sagde han, “jeg ER en Cairo proctor.”

Hans navn: Farao rocher

Den indeholder hasselnødder og kokos, og eksperter mener, at graven tilhørte…Ferrero Rocher

:)))

….og han er stadig i benægtelse.